Yacht-værft nærmer sig sorte tal
Haderslev-virksomheden X-Yachts får et travlt 2016.
Dermed forventer X-Yachts at nå op på en omsætning på den gode side af 200 mio. kr., og dermed bliver 2016 klart bedre end 2015, hvor man omsatte for godt 150 mio. kr. Derudover forventer værftets ledelse også overskud.
En del af den øgede efterspørgsel skyldes en ny serie af yachter, som ganske enkelt har fået navnet X. X6-versionen til en pris på 15-25 mio. kr. er allerede blevet solgt i flere eksemplarer, mens en mindre X4-version er klar til at blive lanceret i år. Næste år kommer også en mere luksuriøs X8-model.