23948sdkhjf

Aasum Maskinfabrik A/S bliver til Aasum Plast & Metal A/S

I godt 60 år har Aasum Maskinfabrik haft samme navn. Det ændrer sig nu, hvor virksomheden skifter navn. Navneskiftet er en konsekvens af virksomhedens stigende plastproduktion.
Aasum Maskinfabrik , der er underleverandør inden for sprøjtestøbning i plast, stans- og dybtræk i metal, har de senere år oplevet en markant ændring i deres produktion. Virksomheden producerer ikke længere udelukkende emner i metal, men også i plast, ligesom virksomheden ofte laver helhedsløsninger, der kombinerer de to materialer. Den stigende plastproduktion betyder, at virksomhedens navn ikke længere stemmer overens med virkeligheden, så fra den 1. september i år har virksomheden ændret navn til Aasum Plast & Metal A/S.

Navnet stemmer nu helt overens med virksomhedens speciale i at kombinere plast og metal i produktionen. Et eksempel på virksomhedens produkter er hængselsled for sorteringsmaskiner.

Her er metaldelen fremstillet i magnetisk rustfrit stål og plastdelen i POM. Metalblanketten udhugges først, hvorefter blanketten oprulles i et mindre specialværktøj, som er udviklet til opgaven. Herefter sprøjtestøbes plastdelen og klikkes ned over metaldelen. På grund af den særlige udformning er emnerne nu sat godt sammen. En alternativ løsning havde været at fremstille hele hængselsleddet i metal, men det er en dyr løsning, der havde krævet samling af to metalemner via punktsvejsning. En anden løsning havde været at få fremstillet de to emner hos to forskellige leverandører med risiko for problemer, når de to dele skulle samles.

Aasum Plast & Metal A/S har i dag 20 medarbejdere. Virksomheden drives af Jørgen Trydeman Hansen, der er søn af den ene af virksomhedens stiftere.

Kilde: Pressemeddelelse fra Aasum Plast, den 5. august 2005. http://www.aasum.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063