Dobbelt milepæl hos Ensinger
Plast-producenten fejrer fem år på det danske marked og 50 på verdensplan.
Arbejdet for løbende at tilpasse sig markedskravene inkluderer blandt andet en nylig indvielse af et automatiseret højlager og nye produktionslinjer hos moderselskabet i Nufringen, Tyskland. De nye produktionslinjer er dedikeret til POM-C og støbt Nylon.
For Ensinger Danmark er målsætningen fortsat at sætte dokumenteret sikkerhed og kvalitet i højsædet, sammen med leveringssikkerhed og en omfattende service til kunderne.
- Rigtig og grundig information ved valg af materiale har naturligvis en stor betydning for den enkelte applikations succes. Med de utallige kombinationer af egenskaber og anvendelser, kan det være en stor udfordring at vælge det rigtige plastmateriale, så derfor lægger Ensinger Danmarks medarbejdere et stort arbejde i at sikre, at alle aspekter af en ny eller eksisterende applikation bliver afdækket, siger Claus Grove, administrerende direktør for Ensinger Danmark.