23948sdkhjf

Spansk og kinesisk ordre til Vestas

Vestas har modtaget to kinesiske ordrer, som hver består af 25 stk. V80-2,0 MW vindmøller samt en ordre på 66 MW til fire projekter i Spanien.
Begge de kinesiske projekter er beliggende 150 km nordøst for Chifeng i Indre Mongoliet i den nordlige del af Kina. Ordrerne er modtaget fra Datang (Chifeng) Renewable Power Co., Ltd., som er et datterselskab af China Datang Corporation. China Datang er en af Kinas førende developere inden for vindenergi, og selskabet har aktiviteter i hele Kina.

- Chifeng-området i Indre Mongoliet har nogle af de bedste vindressourcer i Kina, og Vestas har en lang erfaring med de lokale forhold i dette område. Datang er en af de førende operatører inden for vindenergi i Kina og en mangeårig kunde hos Vestas. Vi glæder os og er meget stolte over, at Datang igen har valgt Vestas til leverandør til sine projekter, og ordrerne understreger vores gode samarbejde med Datang,siger Thorbjørn N. Rasmussen, administrerende direktør for Vestas Asia Pacific A/S.

Levering af møllerne planlægges påbegyndt ultimo 2008 med forventet færdiggørelse i løbet af første halvår 2009.

Den spanske ordre består af 28 stk. V90-1,8 MW-vindmøller og 8 stk. V80-2,0 MW-vindmøllerer, og ordren er modtaget fra Enel Unión Fenosa Renovables (EUFER) - ejet 50 % af Enel og 50 % af Unión Fenosa. EUFER har en total installeret kapacitet på mere end 1.200 MW, som omfatter vindkraftværker, små hydroelektriske elværker og kombinerede varme- og elkraftværker.

- Vi er meget tilfredse med, at vi har underskrevet denne nye kontrakt til det spanske marked, som endnu engang bekræfter EUFER's tillid til Vestas og vores teknologi. Sammen med sidste uges 112 MW-ordre fra EUFER , beløber EUFER's seneste ordrer sig til i alt 97 vindmøller fordelt på otte vindkraftanlæg i Spanien, siger Juan Araluce, administrerende direktør for Vestas Mediterranean A/S.

De fire projekter, Peña 1 og 2 samt Picazo og Monteneme, vil blive installeret i Guadalajara i Castilla-La Mancha-regionen, som er den region i Spanien, der har den største totale installerede vindkapacitet med 3.131 MW installeret pr. 1. januar 2008. Levering og idriftsættelse af vindmøllerne planlægges påbegyndt i 2009.

Kilde: Vestas - http://www.vestas.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157