23948sdkhjf

Pas på billig udenlandsk arbejdskraft

[i]Advokat Jacob Sand advarer i dagens udgave af JyllandsPosten om, at det i vidt omfang være muligt for danske fagforeninger at lamme de danske virksomheder, der benytter billige udenlandske arbejdskraft, og hvor den udenlandske arbejdsgiver ikke ønsker at tiltræde de danske overenskomster. [/i]
Et bredt flertal blandt Folketingets partier indgik i december 2003 aftale om en dansk model for regulering af adgangen til det danske marked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004. Arbejdsgivere bør være opmærksom på, at det vil være risikabelt at forsøge at omgå denne aftale, skriver advokat Jacob Sand.

Siden afslutningen af optagelsesforhandlingerne i København med de nye medlemsstater i EU har det tit været diskuteret, om udvidelsen af EU ville resultere i social dumping i Danmark, således at forstå, at udenlandske lønmodtagere ville tage ophold i Danmark og tilbyde deres arbejdskraft til arbejdsgivere til ringere løn- og arbejdsforhold end sædvanligvis anvendt på det danske arbejdsmarked.

Ved en aftale blandt et bredt flertale af Folketingets partier er det nu sikret, at danske lønmodtagere ikke direkte udsættes for social dumping ved, at udenlandsk arbejdskraft tager fast ansættelse og tilbyder at udføre arbejde på forringede vilkår direkte over for danske arbejdsgivere. Aftalen afskærer imidlertid ikke danske arbejdsgivere fra at indgå aftaler med udenlandske arbejdsgivere, eksempelvis polske, hvor de polske arbejdsgivere tilbyder at udføre arbejde i underentreprise efter den såkaldte "entreprenørmodel".

Entreprenørmodellen indebærer imidlertid også betydelige farer for danske virksomheder.

Faren består i, at det arbejde, der udføres af den udenlandske virksomhed, som udgangspunkt ikke er overenskomstdækket. Da arbejdet ikke er overenskomstdækket, vil danske fagforeninger være berettiget til at rejse krav om overenskomst og om nødvendigt at iværksætte kampskridt med henblik på at opnå overenskomst for det pågældende arbejde.

De lovlige kampskridt består imidlertid ikke alene i tiltag over for den udenlandske arbejdsgiver, men indebærer også en helt oplagt mulighed for at iværksætte lovlige sympatistrejker, rettet mod den danske virksomhed, der aftager tjenesteydelserne ved benyttelse af den billige udenlandske arbejdskraft.

Hvis en maskinstation således har valgt at bruge udenlandsk arbejdskraft efter entreprenørmodellen vil det således som udgangspunkt være muligt for de danske fagforeninger at lamme maskinstationen i høstperiode med deraf følgende betydelig risiko for maskinstationen for at blive mødt med erstatningskrav fra de landmænd, som konstaterer, at høsten ikke gennemføres som aftalt.

Hvis man vælger at benytte billigere udenlandsk arbejdskraft bør man derfor som dansk virksomhed tage højde for disse risici i kontrakten, skriver Jacob Sand i JyllandsPosten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063