23948sdkhjf

Travlhed hos Højbjerg Maskinfabrik

Den østjyske kranproducent forventer at ansætte 30 nye medarbejdere inden sommerferien.
Det er blandt andet ingeniører, klejnsmede og industriteknikere, som Højbjerg Maskinfabrik er på udkig efter. Det skriver Jyllands-Posten.

- Flere af vores markeder går rigtig godt, og samtidig vinder vi generelt markedsandele. Det giver flere ordrer i blandt andet Skandinavien, USA, Tyskland og England, og derfor får vi brug for 30 nye medarbejdere inden sommerferien. Vi bruger vikarer, men vi fastansætter også en del nye folk, siger administrerende direktør Ove Trankjær til avisen.

I alt har Højbjerg Maskinfabrik nu 540 ansatte, og dermed er der stadig et stykke vej til de 750, man havde før finanskrisen. Til forskel fra dengang får virksomheden i dag produceret en større del hos underleverandører, ligesom der er investeret i automatisering af produktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079