23948sdkhjf

Sauer-Danfoss fusion strategisk succes

[i]Som ugens værdipapir bringer Børsen i dag en analyse af det dansk-amerikanske selskab, Sauer-Danfoss. Der er gode karakterer for selskabets strategiske positionering, men der mangler lidt på indtjeningssiden.[/i]
-Udviklingen er god. Den strategiske disponering er rigtig. Men ledelsen er for overoptimistisk.

Sådan vurderer analytiker Dirk Lohmann det danskamerikanske selskab Sauer-Danfoss i dagens udgave af Børsen. Dirk Lohmann er fra banken HSBC Trinkaus & Burkhardt, Düsseldorf, der hører til den britiske bank, HSBC.

Sauer-Danfoss opstod som en fusion i 1999 mellem en division i Danfoss og hovedparten af det tysk-amerikanske selskab Sauer. De danske afdelinger ligger i Danmark og Tyskland. Formålet var at styrke de to koncerners position inden for mobil-hydraulik, som anvendes i mobile enheder, såsom f.eks. entreprenørmaskiner, gravemaskiner til byggeindustrien og landbrugsmaskiner.

Som i mange tilfælde med fusionerede selskaber er det gået ud over indtjeningen. I det netop aflagte regnskab for 2003 faldt indtjeningen med 18 pct. til 11,2 mio. dollar (ca. 66 mio. kr.). Men situationen var værst i fjerde kvartal, hvor der var et underskud på otte mio. dollar. Omsætningen steg derimod med 19 pct. til 1,1 mia. dollar (6,6 mia. kr.). Korrigeres der for opkøb og valutakursudsving, var stigningen på seks pct.

Det er udviklingen i omsætningen og udnyttelsen af synergifordelene efter fusionen, som får Dirk Lohmann til at tale om en god strategisk disponering. Men han er skuffet over indtjeningen.

- Profitabiliteten ligger markant under 2002, og meldingerne fra ledelsen har været for optimistiske. Derfor tror jeg heller ikke, at ledelsen kan opnå den profitabilitet, man taler om, i de kommende år. Profitabiliteten ligger milelangt fra indtjeningsevnen fra før fusionen, siger han tilBørsen.

I de kommende år har Sauer-Danfoss ifølge Børsen som målsætning at få tocifret vækst i omsætning og indtjening. Nordamerika er allerede inde i vækst, mens det først ventes, at der kommer gang i øget afsætning i Europa i andet halvår af 2004. Desuden vil selskabet ekspandere i Sydamerika og Fjernøsten og foretage selektive opkøb. Væksten skal sikres ved at sælge mere til eksisterende kunder og ved at opdyrke nye produkter og markedsområder Tyskland og USA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062