16 nye containerskibe til Mærsk Line
A.P.Møller-Mærsk har underskrevet en aftale med sydkoreanske Daewoo Shipbuilding and Marine Engineering. Det danske rederi har bestilt 16 containerskibe, der hver især har en kapacitet på 7.450 tyvefodscontainere.
Containerskibene er designet således de imødekommer de højeste krav til sikker og økonomisk transport af varer for ruterne til og fra Sydamerikas østkyst.
- Vi er meget begejstrede over denne ordre og de muligheder disse containerskibe vil give vores kunder i Sydamerika, udtaler Michel Deleuran, leder af afdelingen Network & Product i Maersk Line, i en pressemeddelelse.
Kilde: A.P. Møller-Mærsk