23948sdkhjf

Hæder til Gubi Smedeteknik

Den sønderjyske smedevirksomhed er blevet hædret for social ansvarlighed.
Gubi Smedeteknik modtog i forrige uge Tønder Kommunes pris ”Den Sociale Virksomhedspris”.

- Det er en social virksomhedspris, fordi jeg har haft flygtninge i praktik. De kørte et projekt i Tønder Kommune, hvor flygtningene havde været i Esbjerg for at tage svejsecertifikat og efterfølgende var i praktik i metalvirksomheder i Tønder Kommune, og der havde jeg tre i praktik hos mig, siger Søren Gubi, der er ejer af Gubi Smedeteknik.

- Praktikforløbet gik sådan se fint. Den sidste havde jeg i tre måneder, men han valgte, at han gerne ville på udvidet danskkursus, ellers ville jeg gerne have forlænget ham, uddyber Søren Gubi.

Den Sociale Virksomhedspris uddeles af Arbejdsmarkedsudvalget og Dialogforum i Tønder Kommune som en påskønnelse og anerkendelse af lokale virksomheder, der tager et socialt ansvar og fremmer et rummeligt arbejdsmarked.

Udover Gubi Smedeteknik blev også tømrer- og snedkerforretningen Hjalmar Hansen belønnet. Udover et diplom modtog de to virksomheder også 25.000 kr. til deling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078