23948sdkhjf

Jyden Bur ramt af dårlige konjunkturer

Den vestjyske producent af staldinventar oplevede tilbagegang i 2015.
Bruttofortjenesten faldt med 2,0 mio. kr. til 49,9 mio. kr. hos Jyden Bur i 2015. Samtidig faldt overskuddet med 0,8 mio. kr. til 0,7 mio. kr. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- Vi har i nogle år været ramt af dårlige konjunkturer i dansk landbrug, men lige nu er det over stort set hele Europa, at landbruget kæmper med økonomien. Og i Rusland og Ukraine, der tidligere har været eksportmarkeder, som vi har satset meget på, er situationen næsten fastfrosset. Så at vi overhovedet er i stand til at skabe overskud er selvfølgelig positivt, men der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne så, at der kom et større overskud ud af anstrengelserne, siger direktør Jens Agergaard.

For at stå imod krisen i landbruget satser Jyden Bur i endnu højere grad på eksport, men man vil forsøge at finde nye markeder, der adskiller sig fra de nuværende. Som eksempel nævner Jens Agergaard Spanien.

I 2016 forventer Jyden Bur et resultat på niveau med 2015.

Originalartikel: http://dagbladet-holstebro-struer.dk/hol...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102