Cimbria sat til salg
Ejeren af Thisted-virksomheden forventer at kunne hente et milliardbeløb på et salg.
Kilder i investeringsbranchen vurderer overfor Børsen, at et salg vil kunne indbringe mellem 1,5 og 2 mia. kr.
Hverken Silverfleet eller administrerende direktør i Cimbria, Søren Overgaard, ønsker at kommentere salgsrygterne overfor avisen.
Cimbria omsatte i 2014/2015 for 1,332 mia. kr. og hentede et overskud før skat på 115,4 mio. kr. Virksomheden havde ved udgangen af regnskabsåret 848 medarbejdere.