23948sdkhjf

Danske pumper skal lande Boeings grønne mål

Grundfos og Boeing indgår en samarbejdsaftale. Det betyder blandt andet, at Grundfos stiller sin ekspertise inden for energieffektivitet til rådighed for den amerikanske luftfartsgigant.
Boeing ønsker at sænke sit energiforbrug. Derfor har den amerikanske luftfartsvirksomhed rettet blikket mod Danmark. Her har man indgået samarbejdsaftaler med blandt andre Grundfos. Det betyder, at Grundfos-teknologi i fremtiden skal være med til at sørge for, at Boeings produktion kører så energieffektivt som muligt. Ud over Grundfos har Boeing også indgået en samarbejdsaftale med Danfoss.

- Boeing har et langvarigt og vedvarende fokus på at beskytte miljøet. Det omfatter samarbejde med virksomheder som Danfoss og Grundfos, der har teknologien og ekspertisen, der kan hjælpe os, lyder det fra Maria Laine, vice president, Northern Europe hos Boeing International.

Det er blandt andet tanken, at Grundfos-teknologi og –viden skal bruges i forbindelse med energi-audits af Boeings fabrikker, i første omgang i USA, hvor store dele af virksomhedens flåde produceres.

- Vi har en erklæret ambition om at bidrage til at reducere vores kunders miljøpåvirkning, og lige netop det bidrager vores samarbejde med Boeing til. Vores energieffektive løsninger kan hjælpe dem til at bruge mindre energi end tidligere, og vi er stolte over, at en så stor og professionel virksomhed anerkender vores kompetencer, siger Kim Nøhr Skibsted, group vice president, Communications, Public Affairs & Engagement hos Grundfos.

Grundfos har allerede håndteret energioptimeringer af Boeings faciliteter i St. Louis og Everett nær Seattle. Her har Boeing fået foretaget energi-audits og pumpeudskiftninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156