23948sdkhjf

Lindø slipper nådigt gennem lavkonjunktur

Flere analytikere vurderer, at Lindøværftet står bedre rustet til at modstå lavkonjunktur end de fleste konkurrenter.
De økonomisk trangere tider i Europa og USA ventes i høj grad at smitte af på bestillingerne på verdens skibsværfter. Også hos Lindøværftet vil dette kunne mærkes, men flere analytikere taler for, at det fynske værft vil slippe langt lettere gennem krisen end flere af konkurrenterne. Det skriver Berlingske Business.

- Det man kan sige, som taler imod den store nedtur for Lindø er, at de bygger specialiserede skibe. Det er absolut ikke de billigste skibe, man får fra Lindø, men i stedet skibe, der stilles specielle krav til, og kvaliteten er ganske høj, hvilket vil sige, at du ikke kan få samme produkt ved at henvende sig på et hvilket som helst kinesisk værft, siger aktieanalytiker fra Sydbank, Jacob Pedersen, til Berlingske Business.

Karsten Sloth fra Jyske Bank bakker ham op, men understreger at det bestemt ikke er nogen ufarlig situation, Lindø står i for øjeblikket, men han vurderer, at de aktuelle problemer som værftet kæmper med, som fx stigende stålpriser og faldende dollarkurs, er langt alvorligere end den økonomiske afmatning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25