Afmatning giver billigere råvarer
Juli bød på det største fald i råvarepriserne i 28 år. Faldende priser på blandt andet kobber, olie og nikkel gjorde, at Reuters-Jeffries CRB, der er et prisindeks over 19 forskellige råvarer, faldt med 10 % i juli.
Men også flere af industrimetallerne har oplevet tilbagegang i juli anført af nikkel, der faldt med 16 % i juli. Samtidig faldt kobber med 5,2 %, mens zink oplevede en tilbagegang på 1,8 %.
- Der er kommet flere signaler om, at opgangen i verdenskonjunkturen er blevet forskudt. Vi har også set i forskellige indkøbschefindekser, at industrikonjunkturen er svag, og det gør, at industrikulturen er svag, og at efterspørgslen på metaller er mindsket, siger Jörgen Kennemar, økonomi hos Swedbank til DI.se.
Hans kollega, chef for råvarehandelen i Handelsbanken, Niclas Egmar, advarer dog mod, at det endnu er for tidligt at konstatere, at råvareboomet er ovre.