23948sdkhjf

Om fem år er kinesiske vindmøller konkurrencedygtige

Kinesiske vindmølleunderleverandører halter stadig efter verdens største producenter, når det gælder produktkvalitet.
I dag producerer kinesiske underleverandører et væld af komponenter til vindmølleindustrien, men kun ganske få af de store internationale producenter ønsker at aftage disse, fordi kvaliteten ganske enkelt ikke er tilstrækkeligt god. Men sådan bliver det ikke ved med at være, og i en analyse af verdens vindmølleunderleverandører vurderer det danske analysehus, BTM Consult, at de kinesiske underleverandører vil kunne være konkurrencedygtige om fem år. Det skriver Børsen.

- De kinesiske vindmølleproducenter køber lokalt i Kina, hvor mange går på kompromis med kvaliteten. Derfor vil Kina blive et af de store vindmarkeder, men de kinesiske underleverandører vil opnå samme kvalitet som de europæiske, forklarer partner i BTM Consult, Birger T. Madsen, til Børsen

I alt har BTM Consult undersøgt 200 underleverandører i analysen, og en af konklusionerne er, at specielt vindmøllervinger er en efterspurgt vare for øjeblikket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158