23948sdkhjf

Vil finde alternativ placering til Fredericia Skibsværft

Fredericia Kommune vil nu forsøge at komme Fredericia Skibsværft i møde og finde en ny placering til værftet.
Kommunen vil nu iværksætte en undersøgelse, der skal klarlægge, om det er muligt at flytte Fredericia Skibsværft, så det ikke længere kolliderer med den byfornyelse, som Fredericia Kommune vil iværksætte på havnen. Undersøgelsen skal udarbejdes af Associated Danish Ports, som udover Fredericia Havn også ejer havnene i Nyborg og Middelfart. Aftalen om undersøgelsen ventes at blive vedtaget på et byrådsmøde på mandag. Det skriver Børsen.

- Der er jo ikke noget i vejen for mere systematisk at kigge på, om værftet kunne placeres et nyt sted i en af vores tre havne. Det har vi ikke gjort hidtil, udtaler Fredericias borgmester Uffe Steiner Jensen til Børsen. Han fastholder dog at værftet skal flytte.

Hos Fredericia Skibsværft er ejer Thomas Andersen overrasket over den fremstrakte hånd fra kommunen. Han erklærer dog, at han ser positivt på meddelelsen. Mandag skal han, sammen med viceadministrerende direktør fra Dansk Industri, Ole Krog, i forvejen mødes med byrådet. Her vil han fremlægge skitser for, hvordan havneomdannelsen kan forløbe, uden at det bliver nødvendigt at lukke skibsværftet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104