DS SM vil udvide for 300 millioner
Den sønderjyske maskinfabrik DS SM vil efter planen udvide kraftigt med to nye produktionslinjer og en ny overfladebehandlingsfabrik.
– Vi er en af de brancher, der er glade for den høje oliepris, for det sætter både gang i efterspørgslen på konstruktioner til off shore-branchen og til vindmølleindustrien, forklarer administrerende direktør Claus Bo Jørgensen til JydskeVestkysten.
Udvidelsen kommer til at omfatte en ny overfladebehandlingsfabrik til netop vindmølletårne og andre stålkonstruktioner samt to nye produktionslinjer til vindmølletårne.