Metal Supply’s medlemmer får nu 60 nye indkøbere
[i]Metal Supply har udvidet sine søgemuligheder til også at omfatte samarbejdspartnere indenfor træ- og møbelindustrien. Dermed får Metal Supply’s medlemmer nu direkte adgang til samhandel med 60 af de største virksomheder i træ- og møbelindustrien via portalen. I alt er der adgang til mere end 300 kunder og leverandører på de to portaler. [/i]
Wood Supplys medlemmer vil for Metal Supply fremstå som 60 nye interessante indkøbere fra nogle af de største og mest velrenommerede virksomheder indenfor træ- og møbelindustrien.
Blandt Wood Supplys medlemmer findes blandt andet Tvilum-Scanbirk, der er europas største producent af saml-selv-møbler, designmøbelproducenten Club 8 Company, HTH-køkkener, Tvis Køkkener og Garderober, skolemøbelproducenten SIS learning a/s og Outline Vinduer. De og mange andre af Wood Supplys medlemmer vil være af stor interesse som aftagere af produkter fra jern- og maskinindustrien – altså for Metal Supplys medlemmer.
Det kræver ikke ny tillæring at bruge disse nye muligheder på portalen. Via den samme søgemetode, som har været brugt hidtil, kan man nu blot markere, at man ønsker at søge indenfor træ- og møbelindustrien, såvel som indenfor jern- og maskinbranchen.
Wood Supply og Metal Supply har nu tilsammen godt 300 medlemmer – og der kommer cirka fem nye til om dagen i øjeblikket.
Nyhedsbrevene for Metal Supply og Wood Supply udsendes dagligt til mere end 2000 beslutningstagere indenfor de to industrier. Wood Supply er allerede oppe på over 400 daglige modtagere – mens Metal Supply, der er startet tidligere, er helt oppe på over 1.700 daglige modtagere.
I uge 10 havde Metal Supply besøg af ikke færre end 2674 unikke besøgende påportalen, hvilket er den hidtidige rekord. Det er dog ikke sikkert den rekord holder længe, idet Metal Supply oplever jævnt stigende besøgstal på portalen.