Grænse-overskridende konference
Som et led i det grænseoverskridende projekt TecPro-Net ”dansk-tysk teknologi- og produktionsnetværk” inviterer Wirtschaftsagentur Neumünster GmbH og Produktions Netzwerk Neumünster til virksomhedskonference den 29. september 2005. Konferencens tema er „Moderne laserteknologi – en del af Produktions Netzwerk Neumünster”.
Grænseoverskridende konference
Foredragene på konferencen vil vise betydningen af laserprocesser i forbindelse med moderne produktionsmetoder og serviceydelser og samtidig give deltagerne mulighed for at opleve produkterne og processerne på nært hold.
Konferencen skal være med til, at danske og tyske virksomheder lærer hinanden at kende og derigennem opnår grænseoverskridende win-win-situationer. Formålet med konferencen at udveksle erfaringer med henblik på nye markedsmuligheder samt at udnytte forskning og undervisning og omsætte disse til praksis.
Konferencen ”Moderne laserteknologi” er den tredje af i alt 4 konferencer, der i 2005 bliver holdt på baggrund af INTERREG III A-projektet TecPro-Net ”dansk-tysk teknologi- og produktionsnetværk”.
For bedre sproglig forståelse vil der være simultantolkning under hele konferencen.
TecPro-Net "dansk-tysk teknologi- og produktionsnetværk" tilbyder virksomheder inden for metalforarbejdning, maskinkonstruktion, elektronik, miljøteknologi, automatiseringsteknologi og andre produktionsbrancher gratis hjælp ved etablering af grænseoverskridende samarbejder.
Målet med samarbejdet er at styrke og forbedre de i netværket deltagende virksomheders konkurrenceevne på det internationale marked.
Desuden står en kompetent kontaktbørs til rådighed ved tekniske og projektrelaterede spørgsmål.
Projektet gennemføres af de fire erhvervsfremmeinstitutioner Fyns ErhvervsCenter, Fonden AluCluster, Wirtschaftsförderungsgesellschaft Nordfriesland mbH og Wirtschaftsagentur Neumünster GmbH. På den danske side støttes TecPro-Net af Videnskabsministeriet.
Læs programmet og de praktiske oplysninger her: http://www.alucluster.com/pdf/TecPro-Net.pdf
Tilmelding til AluCluster, Åvedvej 5, DK-6240 Løgumkloster. Kontaktperson: Kursuskoordinator, Heidi Clausen (tlf. 73743040, fax 73743041 el. e-mail hc@alucluster.com).
Den næste konference finder sted den 24. november 2005 i Husum med temaet: ”Metalforarbejdning og maskinkonstruktion i vindmølleindustrien”.
Kilde: Pressemeddelelse fra Alucluster. http://www.alucluster.com