23948sdkhjf

Nyt liv til Jydepejsen

Den tidligere familieejede virksomhed, der gik konkurs i marts måned, har fået nye ejere.
Der skulle kun gå syv uger, fra Jydepejsen den 18. marts 2016 blev begæret konkurs, til de nye ejere fra Flexi Group i Vildbjerg overtog.

- Da vi så, at Jydepejsen var til salg, vidste vi omgående, at det ville være en god investering for vores virksomhed. Der er et væld af gensidige synergieffekter at drage fordel af, så vi er ikke i tvivl om, at Jydepejsen i fremtiden vil bestå som en sundere forretning, udtaler Jydepejsens nye administrerende direktør og den ene af de tre indehavere, Kennet Rand, der tilbage i midten af 1990’erne var produktionschef hos netop Jydepejsen.

Flexi Group, der ejes af Kennet Rand (direktør), Simon Agergaard (bestyrelsesformand) og Jan Andersen, består af flere virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og salg af stålriste, stilladser, parkinventar, pengeskabe og meget mere. Alle selskaberne har det til fælles, at de er specialister indenfor produktion af stålvarer og derfor også let relateres til produktion af brændeovne.

Flexi Group kører Jydepejsen videre med styrket produktion i Nr. Felding, og de 10 medarbejdere, der i den mellemliggende periode har hjulpet kurator med at holde firmaet aktivt, er allerede sikret genansættelse. Planen er, at Jydepejsen i fremtiden vi beskæftige minimum 20-25 ansatte, så der er udsigt til nye arbejdspladser i lokalområdet.

- Den seneste periode har været hård og fremtiden uvis, men vi har troet på vores eksistens og videreførelsen af den strategi, der endelig var ved at give frugt. Vi er taknemmelige for de mange loyale kunder i ind- og udland, der trofast har afventet situationens udfald, og det har absolut ikke skortet på positive tilkendegivelser, siger salgschef Keld Rindom.

- Der har været rigtig mange interesserede købere i spil, både danske og udenlandske, og en del af dem har også været hos os for at besigtige faciliteterne. Det er en kæmpe lettelse, at Jydepejsen fortsætter som et selvstændigt brand, og at min fars livsværk fremadrettet bliver drevet i samme ånd, som familien gjorde det, udtaler tidligere medejer, Michael Nielsen, der er søn af Finn Nielsen som grundlagde Jydepejsen i 1979.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093