23948sdkhjf

Vindmølleskrot giver miljøproblemer

I fremtiden vil vi ende med millioner af tons vindmølleskrot, hvoraf en del ikke kan genanvendes og derfor blot ender på lossepladsen.
Danske forskere konkluderer i en artikel i Journal of Technology, Policy and Management, at verdens vindkraftnationer i 2040 vil stå med et affaldsproblem. Brugte vindmøller vil nemlig generere millioner tons skrot, og specielt vingerne er besværlige at genanvende. Det skriver Berlingske Tidende ifølge DR.

- Det er først og fremmest vingerne, der kan volde problemer. De er fremstillet af kompositter, det vil sige sammensat materiale, der er vanskeligt at skille ad i rene fraktioner, der kan genanvendes, udtaler sektionsleder på Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på DTU, Per Dannemand Andersen.

Et andet aspekt i skrotningen er omkostningerne, og her kan det vise sig at blive dyrt, når de udtjente vindmøller skal tages ned. Specielt havvindmøller kan blive en bekostelig affære. I en beregning vurderer selskabet Enron Wind, at en havvindmøllepark med 30 møller placeret syv km fra land vil koste 30 mio. kr. i nedtagningsomkostninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095