23948sdkhjf

TEMA: Sønderborg Fornikling uden grænser

Hos Sønderborg Fornikling er tankegangen om arbejdskraft på tværs af grænser ikke ny. Virksomheden har i mange år trukket på de ressourcer og kompetencer, der findes syd for den danske grænse og i snart ti år haft tysk søsterselskab. I dag er virksomheden en af Nordens største inden for overfladebehandling.

Sønderborg Fornikling uden grænser



De seneste års fokus på grænseoverskridende samarbejde har længe været dagligdag hos Sønderborg Fornikling. Virksomheden, der udfører galvanisk overfladebehandling af metaller, har for længst set fidusen ved at hente medarbejdere på den anden side af den danske grænse.

- Allerede for ti år siden fik vi den første kontakt i Tyskland, og det førte nogle år senere til overtagelse og egentlig etablering af vores tyske søsterselskab, HFJ Galvano GmbH i Kiel, fortæller direktør Kell Jürgensen.

Med udvidelsen mod syd har den sønderjyske virksomhed især hentet fordele på det faglige område, da der i Tyskland, i modsætning til Danmark, findes uddannelse inden for galvanisk overfladebehandling. Sønderborg Fornikling har i dag flere medarbejdere, der er uddannet inden for galvanoteknik i Tyskland.

- Det kan betale sig at være grænseoverskridende. Ved at bruge tysk arbejdskraft har vi kunne få fat i kompetencer og ressourcer, som det ellers ikke er nemt at komme i nærheden af, siger Kell Jürgensen.

- Vi har gennem årene haft flere tyske medarbejdere ansat. Det har ikke givet nævneværdige problemer for hverken os eller medarbejderne, at de har boet i Tyskland og arbejdet i Danmark, fortsætter Kell Jürgensen, der roser de lokale myndigheder og den lokale fagforening for at hjælpe de tyske medarbejdere med spørgsmål om det danske arbejdsmarkedssystem og de danske skatteforhold.

Muligheden for at udveksle arbejdskraft på tværs af grænser betyder, at ikke kun HFJ Galvano i Tyskland, men også Sønderborg Fornikling har et højt fagligt niveau inden for galvanisk overfladebehandling. Virksomhederne har blandt andet en stor kompetence inden for belægning af aluminium, ikke kun med eloxering og kromatering, men også med krom, nikkel, tin og sølv.

I dag er Sønderborg Fornikling og HFJ Galvano tilsammen en af Nordens største overfladebehandlingsvirksomheder.

Kilde: Sønderborg Fornikling A/S.

Sønderborg Fornikling er medlem af Metal Supply. Få mere information her: http://www.metal-supply.dk/member.member...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11