Gennembrud for dansk vindmøllekran
Liftra har nu startet en egentlig serieproduktion af sin selvhejsende vindmøllekran.
Liftra har solgt otte kraner til det amerikanske marked og har fire mere i produktion, og den efterspørgsel har betydet, at man nu har kunnet starte en egentlig serieproduktion på fabrikken i Aalborg. Her producerer man nu en ny kran om måneden.
- Det har taget os tre år at køre igennem. Fra juli sidste år til nu har vi solgt lige så mange kraner som i de foregående tre år, fortæller direktør Per Eske Fenger til Ingeniøren.
Underleverandører leverer stål, komponenter samt el og hydraulik, men selve montagen foregår i Aalborg. Her har Liftra udvidet med en produktionshal på 2.000 kvadratmeter og et tilsvarende lager samt ansat nye medarbejdere.
Originalartikel: https://ing.dk/artikel/dansk-firma-saett...