SMC Pneumatik og Solar indgår strategisk samarbejde
Det er en win-win situation, mener begge parter.
Henrik Bonde Jespersen (tv) og Lars W. Sørensen (th) ser frem til det nye samarbejde. Foto/Irner Kommunikation.
- Vi ser store muligheder for at styrke SMC’s position på det danske marked. Vores samarbejde med Solar betyder nemlig øget tilgængelighed samt hurtig og effektiv levering af et langt bredere sortiment af SMC-produkter, sammenlignet med det sortiment vi hidtil har leveret på det danske marked, siger salgschef Henrik Bonde Jespersen, SMC Pneumatik.
For Solar giver det nye samarbejde med SMC Pneumatik ligeledes god mening.
- For mange af vores industrielle kunder indgår der også pneumatiske komponenter i deres løsninger. Med det nye samarbejde får kunderne nu mulighed for at supplere deres indkøb inden for SMC’s brede sortiment af pneumatik-komponenter, og det understøtter vores ønske om at tilbyde individuelt tilpassede one-stop-shopping løsninger til Solars kunder, forklarer Lars W. Sørensen direktør for Industri & Offshore, Solar Danmark.
I dag indgår der pneumatiske komponenter i stort set alle styringer til industrien.
- Det er vigtigt for os, at vores sortiment inkluderes i Solars mange digitale løsninger som for eksempel Solar Webshop. Det betyder, at SMC’s produkter nu kan ordres online via webshoppen, fremhæver Henrik Bonde Jespersen.
Solars Smart Supply-koncept er også en interessant service med betydning for SMC Pneumatik. Her åbnes der op for, at pneumatik-produkterne kan indgå i Solars kundelogistik-koncept, hvor Solar supporterer kunderne med at udføre varebestilling, varemodtagelse og genopfyldning ude på kundens eget bufferlager. Ifølge Henrik Bonde Jespersen er denne service relevant for SMC Pneumatik, da de nu har sikkerhed for, at SMC’s produkter altid er lige ved hånden, når kunden står og skal bruge dem.
Som sourcing- og servicevirksomhed fokuserer Solar på at imødekomme industrielle kunders individuelle behov inden for el- og VVS-tekniske produkter og løsninger, services samt undervisning.
- I forhold til vores industrielle kunder betyder det, at vi på vegne af kunden ”sourcer” de til enhver tid mest optimale produkter og løsninger, så det skaber værdi for kunden, forklarer Lars W. Sørensen.