23948sdkhjf

Greentech underskud mindre end ventet

[i]Vindmølleselskabet Greentech Energy Systems et større underskud end sidste år, men dog mindre end forventet.[/i]
Vindmølleselskabet Greentech Energy Systems fik et underskud på knap 3 mio. kr. i 2003 mod et overskud i 2002 på 2,65 mio. kr. Underskuddet var imidlertid mindre, end koncernen selv havde ventet. Forventningerne lød på et underskud på 4 mio. kr. Det oplyses i ErhvervsBladet med RB Børsen som kilde.

Greentech har indtægtsført koncernens skatteaktiver, og det har medført en positiv regulering på 1,5 mio. kr. Dertil er der indtægtsført 4 mio. kr., der har stået på en spærret konto til dækning af eventuelle krav mod et vindmølleprojekt, som Greentech solgte for tre år siden til ABB.

Den samlede omsætning - eller selskabets samlede indtægter - blev 15 mio. kr. mod 16,5 mio. kr. året før. Der er tale om indtægter fra salg af el på det danske marked. At indtægterne var mindre end ventet, skyldes et skuffende resultat i første kvartal, der ikke kunne kompenseres i resten af året. Udgifterne har stort set fulgt budgettet, oplyser Greentech.

For 2004 venter ledelsen et underskud på niveauet 9 mio. kr. Det skyldes, at indtægterne fortsat "kun" vil komme fra produktion af el i Danmark, og at selskabet fastholder et højt aktivitetsniveau, hvilket gør, at udgifterne også holder sig på niveauet, forklarer selskabet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094