23948sdkhjf

Bush udskyder ministervalg

[i]Anthony Raimondo, der af USA’s præsident Bush var udset til at beklæde stillingen som minister for fremstillingsindustrien, beskyldes for at have eksporteret amerikanske arbejdspladser til Kina. [/i]
Det tog seks måneder at finde den rigtige, men nu er præsidenten kommet i tvivl. Derfor har han udsat udnævnelsen af Anthony Raimondo til viceminister i handelsdepartementet med ansvar for fremstillingsindustrien på ubestemt tid, oplyser JyllandsPosten i dag.

Det tog præsident Bush et halvt år at indfri et løfte om at udnævne en ny minister, der skal hjælpe landets hårdt ramte industri. Inden udnævnelsen nåede at blive formelt bekræftet, blev den imidlertid suspenderet.

Sent onsdag meddelte Det Hvide Hus, at den nye minister ville blive udnævnt ved en ceremoni torsdag morgen. Præsidenten havde valgt lederen af en fabrik i Nebraska, der producerer metalbygninger og kornsiloer.

Ifølge JyllandsPOsten var den demokratiske præsidentkandidat John Kerry, der har gjort nedgangen i beskæftigelsen til et hovedtema i sin kampagne, var øjensynligt blevet underrettet på forhånd.

Kerry's kampagne udsendte straks meddelelser om, at Anthony Raimondo fra Behlen Manufacturing C. måske ikke var det bedste valg lige præcis til den post. I 2002 havde Behlen således afskediget 75 medarbejdere. Det skete fire måneder efter, at fabrikken havde meddelt, at man ville bruge 3 mio. dollars på at bygge en fabrik i Kina.

Det Hvide Hus forsøgte sig straks med forklaringer om, at der ikke havde været tale om eksport af arbejdspladser. Behlen havde været tvunget til at bygge en fabrik nær Beijing, fordi man mistede markedsandele til amerikanske konkurrenter.
Sådanne forklaringer tilfredsstiller ifølge JyllandsPostens korrespondent ikke de demokratiske kritikere, der hævder, at direktør Raimondo og Behlen netop demonstrerede, hvorfor der siden januar 2001 har været et netto tab af 2,2 mio. arbejdspladser.

Den formelle udnævnelse af Anthony Raimondo er nu udsat på ubestemt tid, mens Det Hvide Hus i største hast forsøger at få klarhed over, om den nye minister vil kunne regne med rimelig støtte i Kongressen, hvor hans udnævnelse formelt skal godkendes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067