23948sdkhjf

Generationsskifte veloverstået hos A.Vølund

Gennem de sidste 10 år har ejerleder Henning Vølund arbejdet på generationsskiftet, og i dag er både han og de to sønner ejere af virksomheden.
Generationsskiftet startede allerede i 1997, og blandt andet blev selskabet splittet i tre; Vølund & Søn A/S, et anlægsselskab for maskinparken og ejendommene samt et holdingselskab. Den konstruktion blev valgt, fordi Henning Vølund på daværende tidspunkt ikke vidste, om de to sønner Anders og Thomas ønskede at være en del af familievirksomheden. Det skriver Erhvervsbladet.

Begge sønner havde imidlertid lyst til at fortsætte hos A.Vølund, og i 2001 indtrådte Anders Vølund i virksomheden, og i 2004 blev Thomas Vølund også en del af den 155 år gamle virksomhed. Dermed er 11. generation af familien klar til at tage over i virksomheden.

A.Vølund & Søn A/S arbejder med en kombination af svejsning og egentligt maskinarbejde. Ofte handler det om tunge emner i metal til fx kraftværker, rafinaderier, og med den nye generation er også offshore-sektoren kommet ind som en nicheproduktion hos den gamle maskinfabrik.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.273