23948sdkhjf

Grundfos på opkøb igen

Pumpekoncernen fra Bjerringbro, der er verdens næststørste, vil i løbet af mandagen afsløre navnet på sit seneste opkøb i udlandet.
Den danske pumpegigant Grundfos har for et uoplyst beløb købt en større pumpevirksomhed i udlandet. Det siger koncernchef Jens Jørgen Madsen til Børsen Online.

Han vil dog ikke løfte sløret for, hvilken udenlandsk konkurrent der er tale om. Det sker først på et pressemøde på Grundfos i Bjerringbro mandag.

Grundfos har varslet flere og lidt større strategiske opkøb af konkurrenter i de kommende år for at sikre markedspositionen, en sund økonomi og Grundfos´ uafhængighed, siger Jens Jørgen Madsen.

Med en omsætning på 11 milliarder kroner i 2002 er Grundfos den næststørste pumpeproducent i verden efter amerikanske ITT. Nummer tre og fire er tyske Wilo og KSB, men Jens Jørgen Madsen afviser, at Grundfos har planer om gennem virksomheds-opkøb at overtage førstepladsen.

- Den tanke ligger os helt fjernt. Men vi vil i de kommende år se en mere systematisk og aktiv opkøbsstrategi, hvor vi aktivt udsøger potentielle pumpevirksomheder, der på udvalge områder kan styrke vor samlede vækststrategi, siger Jens Jørgen Madsen.
Grundfos stiler mod en omsætning på 15 milliarder kroner i 2007 og en indtjening på 10 procent før skat i 2005.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079