23948sdkhjf

Råvarekommentar: Aluminium – producenterne taber penge

Udviklingen i prisen på aluminium har i lighed med kobber været præget af den eskalerende uro på de finansielle markeder og de mere dystre globale vækstudsigter.
Markedet er kendetegnet ved en relativ god tilgængelighed, hvilket blandt andet illustreres ved lave fysiske præmier, fornuftige lagerniveuer samt en stigende prisstruktur.

Ser man på lagerudviklingen, har der været en markant lageropbygning indtil videre i år på LME, Nymex og Shanghai samt hos producenterne jvf. tal fra International Aluminium Institute (IAI). En udvikling, der først og fremmest signalerer en svag udvikling i efterspørgslen, men ligeledes kan dække over, at det er blevet betydeligt dyrere for producenter, mellemhandlere og forbrugere at ligge med lagre.

Til trods for den gode tilgængelighed og udsigten til yderligere overskud i 2009 kan nedsiden vise sig at være relativt begrænset. Det store prisfald på mere end 30 % siden medio juli betyder, at flere producenter specielt i Kina taber penge.

En stabilisering i prisen kræver dog, at disse producenter i stor stil begynder at lukke produktion ned. Så længe man ikke ser en markant udbudsreaktion, vil presset være på nedsiden givet de aktuelle forhold på de finansielle markeder. En stabilisering af forholdene på de finansielle markeder vil dog understøtte prisen.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093