23948sdkhjf

Akademiuddannelse i arbejdsmiljø

Metalskolen Jørlunde har i denne uge været rammen om eksamen for deltagerne på den første akademiuddannelse i arbejdsmiljø. Blandt de 20 deltagere fra hele landet har der været seks medlemmer af Dansk Metal. De har alle bestået deres eksamen.
- For første gang har vi i Danmark fået en anerkendt og kompetence-givende arbejdsmiljøuddannelse, siger Niels Brehm, forstander på Metal-skolen Jørlunde, der har lagt lokaler til den netop overståede eksamen for de 20 første studerende, der har gennemført akademiuddannelsen i arbejdsmiljø.

- Når deltagerne vender tilbage til deres arbejdspladser og lokalområder vil der blive fokuseret på forbedret arbejdsmiljø til gavn for lønmodtagerne. I en periode, hvor der på visse områder er mangel på arbejdskraft, vil et godt og sikkert arbejdsmiljø være med til at tiltrække dygtige lønmodtagere til virksomhederne, siger Niels Brehm.

Akademiuddannelsens hovedtemaer har bl.a. været lovgivning og regule-ring, sikkerhedsorganisationen herunder APV, systematisk sikkerheds-arbejde, værktøjer til styring og dokumentation af systematisk arbejds-miljøarbejde.

Uddannelsen har været bygget op som 5 seminarer af 3 dages varighed og undervisningen har foregået på Metalskolen Jørlunde.

Ud over Metalskolen har FKC, Fagbevægelsens Kompetencecenter, og Selandia, Slagelse, været med til at udvikle uddannelsen i arbejdsmiljø. Uddannelsen er specielt udviklet til sikkerhedsrepræsentanter og andre med tilsvarende kvalifikationer.

Næste uddannelsesforløb ventes at starte i efteråret 2006.

Kilde: Dansk Metal. http://www. danskmetal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08