23948sdkhjf

AluCluster får million til innovative projekter

Regionsrådet har, efter indstilling fra Vækstforum for Region Syddanmark, netop bevilget 1 mio. kr. til det sønderjyske viden- og teknologicenter AluCluster.
Pengene skal anvendes til gennemførelse af en række innovative projekter. Det handler blandt andet om anvendelsen af aluminium og relaterede materialer i det udstyr, som benyttes inden for hospitalssektoren og om en fortsat udbygning af teknologicentrets internationale videndatabase.

Regionsmidlerne skal også anvendes til forberedelser for et projekt om aluminium inden for byggesektoren. Det er et projekt, som efter planen indledes i 2009, og hvor brugerdreven innovation vil få en fremherskende position.

Kendetegnende for de brancherelaterede projekter AluCluster deltager i, er, at branchens centrale aktører medvirker. Det samme gør både små og store virksomheder. Projekterne er typisk toårige, og omdrejningspunktet er at øge branchens interesse for brug af blandt andet aluminium.

- For os er det at modtage tilskud fra regionen mere end blot penge. Det er også en tilkendegivelse af, at det arbejde vi udfører, har betydning for området. Det er en opbakning, der har værdi for den indsats, vi gør for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Fokusområdet er innovativ design, produktudvikling og vidensopbygning, siger direktør Leif Guldborg Høyerby, AluCluster.

AluCluster er en af landets ældste klynge-organisationer. Omdrejningspunktet er at støtte op om udviklingen i de knap 200 danske virksomheder, som arbejder med aluminium.

Kilde: AluCluster - http://www.alucluster.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069