23948sdkhjf

Robotool lægger kulfiber på dele af nye F-35 kampfly

Joint Fight Strikers haleror skal forsynes med klistret kulfiber af robot fra Vejen-virksomheden Robotool
Hos Robotool har man udviklet en robotløsning, som skal lægge kulfiber fra 2D plader til 3D støbninger, som skal bruges til at lave haleror på Lockheed Martins F-35.

Robotten vil kunne lægge kulfiberstykker, der varierer i størrelser fra A4 ark op til et par kvadratmeter, hvilket har imponeret Lockheed Martin ifølge Robotools direktør Leif Thomsen.

- Hvis størrelsen svarer til blot to-tre A4 ark, kræver det i dag to mand at lægge kulfiberet, så her er der mandetimer at spare, siger Leif Thomsen til AutomationsFokus.

Udfordret af klistret kulfiber
Den største udfordring ved pålægningen af kulfiber er at undgå luftbobler.

I eksempelvis bilindustrien anvendes tør kulfiber, men for at sikre den helt korrekte dosering pålægges kulfiber i en fugtig, klistret version, der minder om dobbeltklæbende tape.

- Det er som at lægge fluepapir på, fortæller Leif Thomsen om projektet, der har fået titlen Flexdraper.

- Kulfiber er ti gange stærkere og desuden lettere end aluminium, som bruges i dag, siger direktøren for den 19 mand store virksomhed i Vejen.

Vi udnytter, at kulfiber på tværs af fiberretningen er en lille smule fleksibel, siger Leif Thomsen, der nu har sendt robotten videre til Terma, som skal levere haleroret til Lockheed Martins jagerfly.

Made by MADE
Udviklingen af Flexdraper´en til Terma er sket i et bredt samarbejde igennem udviklingsnetværket MADE, Manufacturing Academy of Denmark, som arbejder for at fremme produktion i Danmark gennem forskning, innovation og uddannelse.

Projektet er finansieret med 15 mio. kr. fra Innovationsfonden. Desuden har der været funding fra Carl F og Lockheed Martin.

I samarbejdet indgår også Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet samt Netherlands Aerospace Centre, NLR.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078