Værktøjsfabrikanter vinder terræn
De danske værktøjsfabrikanter er de seneste år blevet presset på prisen, men nu begynder krav til kvalitet og udviklingsproces i stigende grad at holde produktionen hjemme.
Et stadig større fokus på kvalitet og udvikling har imidlertid været med til at vende udviklingen.
- Ikke mindst de sidste to år har priserne på værktøjer været meget hårdt pressede, og flere af vores medlemmer har måttet lukke, men det er som om, at det er ved at vende og en del produktion er ved at komme hjem igen, siger sekretariatschef Knud Albæk fra Foreningen af Danske Værktøjsfabrikanter til ErhvervsBladet.
Den hjemvendte produktion hænger primært sammen med, at flere og flere kunder har fundet ud af, at de besparelser, der er at hente på produktion i udlandet, ofte bliver hentet af udgifterne til reparation af værktøjet her-hjemme, fordi kvaliteten ikke er i top.
Samtidig vælger stadig flere virksomheder at inddrage værktøjsfabrikan-terne i udviklingsprocessen, og det samarbejde er svært at praktisere med produktion i enten Europa eller Asien.
Et tidligt samarbejde omkring udvikling af værktøj har vist sig at give mere hensigtsmæssige værktøjer, der effektiviserer produktionen og sparer på materialerne.