23948sdkhjf

Royalt besøg hos East Metal

Dronning Margrethe så på træktest og stålkonstruktioner.
I forbindelse med sommertogtet og besøget i Nakskov i sidste uge besøgte dronning Margrethe de gamle skibsværftshaller.

Her holder East Metal til, og det gav virksomheden en chance for at fortælle, hvordan man puster nyt liv i havnens erhvervsliv. Siden 2013 har virksomheden forvandlet de gamle produktionshaller, så det nu igen summer af liv.

East Metal er en underleverandør til maskinindustrien, og i dag er det især tre områder, der drager fordel af East Metals kompetencer og tilstedeværelse: Vindmølleindustrien, Transport & Løftegrej og Maskinindustrien.

Store, komplekse produkter kan fremstilles, og East Metals Bent Juul Larsen kunne berette om, hvordan Nakskov-fabrikken har bidraget til nye generationer af offshore vindmøller og ligeledes til det udstyr, der skal anvendes ved transporten og installationen af disse. Sidste nye tiltag er firmaets testcenter, hvor det er muligt at belastningsteste bærende strukturer og løftegrej op til 1.500 tons i belastning.

Dronning Margrethe besigtigede anlægget og stillede supplerende spørgsmål omkring tilblivelsen af dette center. East Metal har selv designet anlægget, men har også benyttet sig af ekspertkompetencer indenfor lastberegning, hydraulik, styring og sikkerhed.

Dronningen fik også et indblik i den omfattende projekt- og kvalitetskontrol, hvert enkelt produkt gennemgår fra produktionsstart til overdragelse til kunden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081