23948sdkhjf

Optimisme hos SSP Technology

Den fynske vindmøllevirksomhed øjner sorte tal i horisonten.
Otte års underskud bliver snart vekslet til overskud. Det lover Niels Frederiksen, der er administrerende direktør hos SSP Technology, som designer, udvikler og optimerer vindmøllevinger. Den fynske virksomhed mærker nemlig massiv efterspørgsel fra hele verden, skriver Fyens.dk.

- Folk begynder at kende os ude i verden. Vi får så mange forespørgsler, at vi begynder at må sige nej til opgaver. For nylig var jeg på USA's største vindmøllemesse, og der vidste folk, hvem SSP var. Vi er anerkendte for vores kvalitet og knowhow. Folk kender os og Fyn. Det er lidt sjovt, siger Niels Frederiksen til Fyens.dk.

Han nævner blandt andet Kina som et lovende marked. Kineserne begynder i stigende grad at interessere sig for offshore-vind, og det er netop her, at SSP Technology har sine forcer. Derudover fremhæver han den klimaaftale, der blev indgået i Paris sidste år samt en forlængelse af PTC-ordningen i USA som to faktorer, der vil øge efterspørgslen efter vindkraft markant.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Fynske-vinge...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109