23948sdkhjf

Muehlhan flyttede ind for 11 år siden

Overfladebehandleren og tårnproducenten Welcon indgik i sin tid et partnerskab, der har udviklet sig til et frodigt fornuftsægteskab.
For 11 år siden greb Muehlhans administrerende direktør, Jens Mørk, sin telefon og tilbød sin ekspertise til Welcon. Tidligere havde tårnproducenten fået malet sine tårne ude i byen, men her havde Jens Mørk en anden plan.

- Jeg spurgte ejeren, om vi ikke skulle komme og male tårnene inde på fabrikken. Vi flyttede ind i 2005, og vi er vokset i takt med Welcon siden, fortæller Jens Mørk.

Fem år tidligere, omkring årtusindskiftet, var Jens Mørk tiltrådt som direktør hos Muehlhan, der er et dansk datterselskab af en stor tysk koncern.

Fra skibe til vindmøller
Dengang havde overfladebehandleren mistet sin omsætning inden for sit speciale - overfladebehandling af skibe. Det var sket, fordi tre danske værfter var lukket.

Som et strategisk opkøb for at komme ind på et boomende vindmøllemarked overtog Muehlhan derfor den mindste aktør på markedet for maling af vindmølletårne, en overfladebehandler i Vissenbjerg på Fyn.

Salgspriserne falder
Omkostningerne er siden steget i takt med højere priser på lønninger, energi, maling og ikke mindst eksploderede kvalitetskrav. Til gengæld er salgsprisen faldet.

- Den eneste måde, at man kan holde prisen nede, er ved at arbejde, som vi gør. Vi er fuldstændig integreret med Welcon. Dengang for 16 år siden fik vi mere pr. kvadratmeter, end vi gør i dag. Men udviklingen er også sket, fordi vi er blevet bedre og bedre til at male, siger Jens Mørk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095