23948sdkhjf

Røntgenrobot fotograferer flymotorer

Vejen-virksomheden Robotool har udviklet et robotanlæg til røntgenfotografering af flymotorers turbinedele.
Robotool har efterhånden specialiseret sig i særlige opgaver, og direktør Leif Thomsen er derfor glad for at fortælle om firmaets seneste skud på stammen.

Et robotanlæg som kan røntgenfotografere turbiner til flymotorer. Anlægget, som består af tre robotter og et servorundbord, er leveret til underleverandøren GKN Aerospace.

Tidsbesparelse på 20 timer
Robotanlægget er udset til at afløse en proces, der tidligere tog op til et døgn at udføre. Med røntgenrobotten kan røntgenfotograferingen af blandt andet svejsningernes tykkelser og indebrændinger i turbinens 40-50 nikkeldele gøres på tre-fire timer.

Det er den bagerste del af flymotorens to stationære turbiner, hvor 1.000 grader varm gas passerer, som skal røntgenfotograferes af Robotools robotter, og ifølge Leif Thomsen varer selve eksponeringen omkring to minutter pr svejsning.

Hegn og CIA-godkendelse
Røntgenrobotten har nu været i brug i England i et halvt år, og Robotool får løbende feedback med henblik på optimeringer, da deciderede test har været svære at gennemføre på fabrikken i Vejen.

Robotool har ikke brugt originale motordele undervejs, kun attrapper. For den mindste originale del ville kræve en lang række sikkerhedsforanstaltninger herunder hegn omkring hele virksomheden i Vejen og CIA-godkendelser.

- Og det var vi altså ikke lige gearet til, siger Leif Thomsen.

Konservativ branche
Om Robotool har udsigt til flere ordrer, tør Leif Thomsen ikke spå om:

- Luftfartsindustrien er meget konservativ. Branchen vil formentlig overvåge vores anlæg i et par år, før andre virksomheder beslutter sig for at bruge vores teknologi. Men spændende har det været at være del af en industri, hvor kontrol er lige så vigtig som selve fremstillingen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094