23948sdkhjf

Messe med fokus på industriens digitalisering

Industri 4.0, robotteknologi og 3D-print kommer til at præge Automatik-messen der finder sted 13.-15. september i Brøndby Hallen.
Digitalisering bliver den helt store trend, som kommer til at påvirke fremtidens industriproduktion og produktudvikling, og derfor bliver det ikke overraskende omdrejningspunktet for automatikmessens konferenceprogram, som har til formål at ruste messens besøgende med den nyeste viden inden for området.

- Udviklingen inden for digitalisering og industri 4.0 rummer en masse muligheder for danske industrivirksomheder, som vi bør tage imod med åbne arme. For eksempel gør ny robotteknologi det lettere og billigere at effektivisere og automatisere, og det er jo det, vi har brug for i Danmark, fortæller Niels Barfod Jakobsen, som er bestyrelsesmedlem i Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation og medlem af styregruppen bag messen.

- Automatikmessen er ikke en traditionel messe. Konferencerne fylder meget, og standene er bevidst mindre end på andre store messer. Idéen er, at de besøgende kan finde inspiration og få viden om ny teknologi på konferencerne og derefter se konkrete løsninger og produkter. Messen bliver også et mødested for virksomheder fra mange brancher, som kan slå sig sammen om nye løsninger, fortsætter han.

Fire temaer på programmet
Konferenceprogrammets fire temaer er fremtidens industrirobotter, fremtidens digitale produktion, maskinsikkerhed samt fremtidens fremstilling. Flere af konferencerne er arrangeret i samarbejde med Innovation Lab, som rådgiver virksomheder inden for ny teknologi.

- Messen har enorm betydning for vidensdelingen blandt danske industrivirksomheder. De nye teknologier giver masser af muligheder, men det er ikke altid til at vide, hvad man skal søge efter. På automatikmessen får de besøgende derimod "hands on" erfaring med, hvad der sker lige nu, fremhæver Jimmi Friborg, Tech Lead hos Innovation Lab og foredragsholder om 3D-print.

- Når det gælder 3D-print, så er der et stort uudnyttet potentiale for, hvad teknologien kan bruges til, og den er nået uhyre langt på kort tid. For eksempel har den medført, at nye bilmodeller i dag udvikles på kun seks måneder, hvor det før var seks år. Jeg tror, at der er mange, der får en aha-oplevelse, når de møder fremtidens digitale teknologier på messen, understreger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094