23948sdkhjf

FLSmidth overrasker

Det er gået over forventning for FLSmidth, der har vendt minus til plus, og den udvikling får nu koncernen til at opjustere forventningerne til årsresultatet.
FLSmidth har i 3. kvartal oplevet en positiv markeds- og resultatudvikling inden for både Cement- og Mineralområdet samt Dansk Eternit Holding. Omsætningen i 3. kvartal er gået frem med 5 % til 2.609 millioner kroner.

Generelt har koncernen i årets første tre kvartaler oplevet en høj markeds-aktivitet inden for alle forretningsområder. Godt nok er omsætningen faldet til 7.292 millioner kroner mod 7.370 millioner kroner i samme periode sidste år, men driftsresultatet er blevet bedret mærkbart.

I de tre førte kvartaler af 2004 fik FLSmidth-koncernen et driftsresultat på minus 26 millioner kroner, mens det i år er steget til 239 millioner kroner. Også ordretilgangen er bedret og steget med 31 % til 9.048 millioner kroner i forhold til sidste års 6.888 millioner kroner.

På baggrund af den positive udvikling opjusterer FLSmidth & Co. forventnin-gerne til årets resultat. Forventningerne til koncernomsætningen forbliver uændret, men både driftsresultatet og resultatet før skat forventes at blive bedre end det tidligere udmeldte.

Koncernen forventer i 2005 nu et resultat før skat på 400-440 millioner kro-ner mod de tidligere 350-410 millioner kroner.

Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra FLSmidth. Københavns Fondsbørs, http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094