23948sdkhjf

Tandhjulsproducent fortsætter millioninvesteringer

Niebuhr Gears er i en positiv udvikling og nærmer sig en omsætningsstigning på 25 procent i år. Som en del af væksten hører også investeringer i produktionskapaciteten.

- I Danmark vil vi investere i maskiner til begge vores segmenter - Industrial og Heavy Duty - altså både i det vindrelaterede og i det ikke-vindrelaterede, siger administrerende direktør og ejer, Rasmus Niebuhr, Niebuhr Gears.

I 2015 investerede gearproducenten 27,1 millioner kroner, og i år regner direktøren med investeringer i niveauet omkring 15 millioner på koncernplan.

Ny drejemaskine på tegnebrættet
Niebuhrs kinesiske fabrik i Tianjin har allerede fordoblet hærdekapacitet i år, og virksomheden barsler med at øge drejekapaciteten yderligere, som også skete sidste år. Det skal være en stor drejemaskine.

- Vi har investeret i kapacitet på flaskehals-maskiner, og nu påtænker vi også at lave kapacitetsudvidelser i både Danmark og Kina i indeværende år, uddyber direktøren, og tilføjer, at virksomhedens investeringsprofil betyder, at man afskriver omkring 25 millioner kroner om året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079