23948sdkhjf

Digital dagsorden på Automatikmessen

Når messen Automatik åbner dørene til september bliver det med et digitalt fokus målrettet industri 4.0., fremtidens fremstilling og automation.
Automatik inviterer til et højaktuelt konferenceprogram, hvor man kan opleve keynote speakers fra både ind- og udland.

Programmet er bl.a. målrettet industri 4.0, IOT, fremtidens fremstilling og automation, og spænder fra spændende cases, trends og hands-on erfaringer til nogle af verdens mest banebrydende fornyere af fremstillingsvirksomheder.

Oplev fremtidens fabrik
Onsdag 14. september kan du f.eks. opleve Mark Bunger, Research Director, Lux Research.

Mark Bunger er en international profil inden for fremtidens produktionsmetoder og han har arbejdet med at implementere produktionsstrategier i mange forskellige produktionsindustrier lige fra bilbranchen til bioteknologi. Han bliver ofte konsulteret af medier som CNN og CNBC om emner, der vedrører ny teknologi på fabriksgulvet.

Silicon Valley – behind the scenes
Onsdag 14. september kan du ligeledes møde Juan Carlos Velten.

Han vil give et indblik i, hvad det er, der former Silicon Valleys tankegang, og hvorfor den har så stor indflydelse på virksomheder og tankegange. Velten er uddannet på Harvard Business School og har siddet i lederstillinger i virksomheder som Proctor&Gamble og Silicon Valley Graphics.

Alle besøgende på Automatik kan deltage på konferencerne uden beregning.

Automatik afholdes d. 13. - 15. september 2016 i Brøndby Hallen og 170 udstillere har meldt sig under fanerne.


Artiklen er en del af temaet Automatik 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109