Danfoss får milliard-overskud
[i]Danfoss fik det største overskud i koncernens historie. Et overskud før skat på 1.029 mio. kr. i 2003. [/i]
Danfoss koncernens omsætning steg i 2003 fra 14,9 mia. kr. til 15,4 mia. kr. Omsætningsstigningen er i virkeligheden flottere, end den ser ud, idet valutabevægelserne har mindsket omsætningen målt i danske kroner med ca. 5 pct.
Danfoss-koncernen har øget antallet af medarbejdere med 477, så der ved udgangen af 2003 var ansat 17.449 personer.
Danfoss forventer i 2004 stigende omsætning i størrelsesordenen 15,75 til 16,25 mia. kr. og stigende resultat af den primære drift, der ventes at blive i niveauet 825-925 mio. kr.