Jens S. udvider produktprogrammet
Jens S. Transmissioner udvider produktprogrammet til også at omfatte gear og motorer og har i den forbindelse indgået flere nye samarbejdsaftaler. Blandt andet har virksomheden lavet en distributionsaftale med Flender Group om salg og distribution af Flender i Norden.
I fremtiden ønsker Jens S. også at være en seriøs partner inden for gear og motorer, og i den forbindelse har man indgået en distributionsaftale med Flender Group, som netop er indlemmet i Siemens koncernen.
Aftalen omfatter salg og distribution af Flenders komplette program af gear, gearmotorer og koblinger til kunder i Danmark, Sverige og Norge.
Sideløbende med aftalen med Flender har Jens S. også indgået samarbejds-aftaler med CSM Motori om levering af standardmotorer og specialmotorer, TVT Group om levering af aluminiums-snekkegear, planetgear og mekaniske variatorer, Swedrive om specielle snekkegear samt Minimotor på små gearmotorer op til 740W.
Ledelsen hos Jens S. har været meget opmærksom på at have medarbejdere, der kan servicere kunderne inden for gear og motorer. Jens S. har derfor sammensat en gruppe af eksisterende og nye folk med erfaring og viden inden for netop det felt.
Kilde: Jens S. Transmissioner A/S. http://www.jens-s.dk