23948sdkhjf

Rambøll Olie & Gas ekspanderer kraftigt

Ved udgangen af 2011 forventer det danske offshore-selskab at passere 1.000 medarbejdere.
Seneste skud på stammen er et kontor i London, der skal servicere den britiske olie- og gasindustri, men også vindmølleindustrien. I januar 2009 ventes det britiske kontor at have 25 medarbejdere, som fortrinsvis vil blive hentet fra Ramboll Whitbybird, som man opkøbte i 2007. Det skriver Erhvervsbladet.

London-kontoret er ”blot” endnu en af de mange udvidelser, Rambøll Olie & Gas har lagt navn til i de seneste år. Det er tillige blevet til kontorer i fx Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater og et opkøb af det norske selskab Weight & Sea. Det er en tendens, som ledelsen hos Rambøll Olie & Gas regner med fortsætter de kommende år, og ved udgangen af 2011 regner man med at runde 1.000 medarbejdere mod ca. 670 i dag.

- Væksten vil mest foregå på vore udenlandske kontorer, idet under 25 % af vores omsætning nu er på danske kunder. Men vi forventer også vækst på kontoret i København, hvor der foregår meget internationalt, og hvor medarbejderne trækker på over 50 kolleger fra andre kontorer. Det skyldes hovedsageligt, at de står for hele myndighedsbehandlingen af gasrørledningen fra St. Petersborg til Tyskland som led i Nord Stream-projektet, forklarer administrerende direktør for Rambøll Olie & Gas, Dan Madsen, til Erhvervsbladet.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187