23948sdkhjf

E2 opjusterer igen

Energi E2 har haft fremgang i særligt den danske del af koncernen, og den positive udvikling får nu koncernen til at opjustere forventningerne til årsresultatet yderligere.
Energi E2 har fremlagt regnskabet for de første tre kvartaler af 2005, og det viser et overskud efter skat på 551 millioner kroner.

Overskuddet er lidt lavere end i samme periode sidste år, hvor resultatet blev påvirket af en ekstraordinær gevinst fra salget af Næstved Kraftvarme-værk og indtægtsføring af udskudt skat på cirka 300 millioner kroner.

Ser man bort fra disse ekstraordinære poster, var resultatet før skat for de første tre kvartaler af 2005 cirka 575 millioner kroner bedre end i samme periode sidste år.

Den positive udvikling skyldes primært en øget indtjening i den danske del af koncernen. Men også bedre resultater i de udenlandske selskaber og omkostningsbesparelser i hele virksomheden har bidraget positivt.

E2 forventer et årsresultat for hele 2005 i niveauet 600 millioner kroner efter skat. Dermed er forventningerne til årsresultatet opskrevet yderligere med 100 millioner kroner i forhold til koncernens tidligere udmelding i august.

Ved udgangen af tredje kvartal 2005 udgjorde E2’s egenkapital 10,4 milliarder kroner.

Kilde: Regnskabsmeddelelse fra Energi E2. http://www.e2.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062