23948sdkhjf

ECM Industries seksdobler laser-kapaciteten

Den sydjyske underleverandør har investeret i nyt isenkram. Laserskæring har gennem en årrække ikke været en spidskompetence hos ECM Industries, og har til tider været en flaskehals. Det ønsker man nu at råde bod på.

Efter et besøg på Blech Expo 2015 i Stuttgart blev ejer og produktionsdirektør Søren J. Christiansen introduceret for Prima Power´s Laser Genius 6 Kw og tog beslutningen om at investere.

- Vi kender jo Prima Power godt fra vores eksisterende laserskæremaskine, men med den nye maskine er der taget et stort teknologispring, som for alvor øger produktiviteten i bearbejdningen, og dermed markant styrker vores kapacitet, siger Søren J. Christiansen, der med nyindkøbet har fået en række forbedringer i laserskæringen.

- Den gamle var på 4 Kw, og den her er på 6 Kw. Og så er det en fiberlaserskærer, som gør det væsentligt mere effektiv, siger han.

Faktisk er laserskærekapaciteten blevet seksdoblet med den nye maskine, og den ekstra kapacitet falder på et tørt sted.

- Vores ordremængde stiger drastisk, og vi fik en stor ordre lige før sommerferien, som er den første, der har været produceret på laserskæreren, som kørte i døgndrift, forklarer Søren J. Christiansen.

- Vi har hidtil brugt underleverandører til at skære, men den produktion kan vi nu hente hjem på egen fabrik. Lige nu har vi kapacitetsoverskud, men det er formentlig bare et spørgsmål om tid, med den vækst vi har, uddyber han.

Laserskæreren skærer plader op til 1.500x3.000 mm – op til 25 mm i tykkelse.

- Noget af det mere unikke er, at den også skærer i messing, kobber, bronze og tombak op til 15 mm tykkelse, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094