Plastindustrien søger praktikelever
Plastindustrien har svært ved at få praktikelever og pointerer i den sammenhæng, at branchen ikke er giftig eller usund, men højteknologisk med fokus på miljø og kvalitet.
Det er derfor paradoksalt, at hvor der i nogle brancher tales om mangel på praktikpladser, kan plastindustrien melde om manglende elever til de mange ledige praktikpladser, som findes i hele Danmark.
Det kan skyldes, at plastmageruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, og derfor mangler de traditioner, som de ”gamle” håndværksuddannelser har.
Desuden tror mange fejlagtigt, at plastvirksomheder er et giftigt eller usundt sted at arbejde. Det er langt fra tilfældet. Plastindustrien i Danmark er netop kendetegnet ved højteknologiske virksomheder med fokus på miljø og kvalitet.
I Danmark er der ca. 500 plastforarbejdende virksomheder, og af disse er godt 160 godkendt som uddannelsessted for plastmagere.
Mange piger i faget
I uddannelsens forholdsvis korte eksistens er der uddannet mange piger (faktisk er hver 6. elev en pige), og de befinder sig rigtigt godt i branchen.
Også en del unge med anden baggrund end dansk, har gennemført uddannelsen, og der er elever med denne baggrund på stort set alle hold.
Alt dette indikerer, at alle uanset køn og etnisk oprindelse, har lige gode muligheder for at få en uddannelse med god fremtid og gode beskæftigelsesmuligheder.
Plastmageruddannelsen tager fire år, og er en vekseluddannelse, hvor eleverne har tegnet en lærekontrakt med en virksomhed. Praktikken sker på virksomheden, mens den teoretiske del foregår på Den jydske Haandværker-skole, som er landsdækkende skole for plastmageruddannelsen.
Skolen er samtidig kostskole, hvor eleverne kan bo i skoleperioderne. Som faglært plastmager er der mulighed for at videreuddanne sig som produk-tionsteknolog med speciale i plast eller som plastingeniør.
Kilde: Den jydske Haandværkerskole. http://www.hadstents.dk
