23948sdkhjf

Saab søger danske virksomheder på Elmia

Hvis Saab skal levere nye kampfly til det danske forsvar, skal den svenske våbenproducent lave modkøb for 25 mia. svenske kr. Derfor bruger man Elmia Subcontractor til at pleje kontakterne med de danske virksomheder.
Saab konkurrerer med Lockheed Martin og Boeing om den attraktive ordre, og for svenskerne er hjemmebanen på Elmia en oplagt mulighed til at forbedre de industrisamarbejder, der er forudsætningen for overhovedet at få ordren.

- Vi har påtaget os at yde mindst 100 % af ordrens værdi i modkøb, og det bliver garanteret endnu mere. Lige nu holder vi alle døre åbne for konkurrencedygtige, danske underleverandører inden for alle sektorer fra pladebukning til softwareudvikling, siger Jonas Fröberg, vice president i Saab Industrial Corporation.

Han har de seneste måneder tilbragt en stor del af sin tid med at rejse rundt mellem danske virksomheder og har allerede fået kontakter med et antal underleverandører inklusive Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma. Lige nu er der 42 danske virksomheder med i Gripen DK Team.

- Det kræver meget tid og kræfter at rejse rundt. I Danmark er der kun et mindre antal store virksomheder og en undersø af små virksomheder, der arbejder i netværk. Den danske ambassade gav os et tip om Elmia Subcontractor, hvor mange danske leverandører vil være samlet under et tag, siger Jonas Fröberg.

Danmark har i lang tid været velrepræsenteret på Elmia, og i år deltager 86 danske virksomheder.

- Elmia Subcontractor er Nordeuropas bedste messe for underleverandører og et udmærket sted at knytte kontakter med danske underleverandører. Jönköping ligger bare tre timer fra København, konstaterer Kristian Thomson, eksportattache på den danske ambassade.

Nogle af de danske udstillere er allerede medlemmer af Gripen DK Team. Jonas Fröberg håber at få yderligere et tital virksomheder til at tilslutte sig nedværket under messen.

- De virksomheder, vi knytter kontakter til, kan enten blive leverandører til Saab eller til nogle af de andre virksomheder inden for Investor, måske også til vores kunder. Vi er også klar til at hjælpe andre danske leverandører ind på det svenske marked. Selv om vi ikke kan regne det som modkøb, giver det formodentlig industripolitiske point, siger Jonas Fröberg.

Kilde: Elmia Subtractor - http://www.elmia.se/subcontractor

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.314