23948sdkhjf

Nordmænd viser muskler i Esbjerg

Den norske offshorekoncern NorSea Group har etableret danskbaseret vindselskab
Selskabet er nyt, men erfaringen stor i nyetablerede NSG Wind. Bag etableringen står nemlig den norske offshorekoncern NorSea Group, der har mere end 60 datterselskaber inden for offshore-industrien. De har valgt at placere deres nye selskab i Esbjerg, med deres danske datterselskab Danbor som ejer.

- Offshore vind-markederne i både Europa, Asien og USA er i vækst og har brug for de ydelser, som Danbor og resten af selskaberne i koncernen allerede leverer til offshoreindustrien. Det er alt lige fra havbundsundersøgelser, inspektion af kabler, transport og logistik til både onshore og offshore, installation samt service og vedligehold. Derudover ejer koncernen også specialdesignede skibe og andet udstyr. Derfor var det oplagt at etablere NSG Wind, der fungerer som et salgs- og projektselskab for koncernens samlede vifte af ydelser, fortæller Jørn Bue Madsen, CEO i Danbor.

Allerede ordrer i ordrebogen
Til at lede NSG Wind hentede NorSea Group i foråret den tidligere forretningsdirektør i Apro Wind og senest CEO i organisationen Offshoreenergy.dk, Morten Basse, ind som CEO.

- NSG Wind har, gennem sit datterselskab Øer A/S, flere store kunder inden for installation og vedligehold af offshore-møller i både i Danmark, Tyskland og UK. I Taiwan har vi indgået samarbejde med myndighederne om havneudvikling og er ved at etablere et joint-venture selskab med en lokal partner. Ligeledes har vi indgået samarbejdsaftaler på det amerikanske og canadiske marked, men vi glemmer ikke det danske marked, som med to store havmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak naturligvis er oplagt for os, siger Morten Basse.

Han har sammensat et medarbejderteam, der er repræsenteret i henholdsvis Danmark, Frankrig og Norge. De har speciale inden for forskellige serviceområder: subsea, havneservice, transport & logistik, marine-services, installation og pre-assembly samt service og vedligehold af møllerne.

- Det er et drømmejob for mig at udvikle en virksomhed for en stor koncern med et stærkt økonomisk fundament, og som kan levere serviceydelser, fra møllekomponenterne forlader fabrikken til installation. Hertil den efterfølgende service og vedligehold. Ikke mindst fordi det også giver en unik mulighed for synergi mellem vores ydelser, risikominimering og dermed færre omkostningerne for kunderne, konstaterer Morten Basse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.295