23948sdkhjf

Frasalg skærper Qubiqas nichefokus

Indtjeningen skal nu findes i et presset marked.
For en lille måned siden frasolgte Qubiqa Holding sin vækstmotor, Qubiqa Logistics. Køberen er den tyske teknologikoncern Körber Logistics AG, som vil bruge Arden-fabrikken som skandinavisk brohoved for sine aktiviteter og med den attraktive layerpicker som fundament.

Tilbage i sin produktportefølje har Esbjerg-virksomheden nu aktiviteter i Esbjerg og Polen.

Qubiqa Holding har for nyligt præsenteret sit 2015/2016-regnskab, hvor både aktiviteterne i Arden, Esbjerg og Polen er med. Her fandt virksomheden godt halvdelen af sin omsætning i den frasolgte logistics-afdeling. Omsætningen landede på knap 430 mio. kr. - et mindre fald på 21 mio. kr. Samtidig dykkede indtjeningen en smule med et par mio. kr. til 14,2 mio. kr.

- Den plan, vi lavede for fire år siden, er blevet mere end fuldført. Afdelingen i Nordjylland fulgte sit vækstspor og overpræsterede i forhold til de oprindelige mål - både på toplinje og bundlinje. Vi har solgt en del af virksomheden til en god pris, og køberen har fået en virksomhed, der fortsat er i vækst og har en solid indtjening. Virksomheden er nu blevet en del af en større international koncern, hvilket giver muligheder for vækst på eksportmarkederne, siger Axel M. Jepsen, administrerende direktør Qubiqa Holding.

Direktøren tilføjer, at holding-selskabets Esbjerg-selskab er afhængig af, at der er økonomisk vækst indenfor byggeriet, og hvis der ikke er vækst, falder aktiviteten.

Kigger mod USA
Præcis denne udvikling skete i seneste regnskabsår, hvor blandt andet Rusland lå brak, fordi valutaen er devalueret kraftigt, og fordi landet er i økonomisk krise.

Den tilbageværende del har nu et skarpt nichefokus på maskiner til isoleringsbranchen. Specialmaskinerne kan stable, pakke og komprimere isoleringsprodukter ved høj hastighed og stabilitet.

- Virksomheden i Esbjerg havde en lavere omsætning, fordi de markeder, som den er på, havde en lavere omsætning. Specielt det amerikanske marked har ikke været i det gear, som man havde forventet, men det ser allerede bedre ud for indeværende år, siger direktøren.

Fornyer produkter
En stor del af energien har de seneste år været lagt i logistic-afdelingen. Nu bruges energien på isoleringsmaskinerne, som produceres i Esbjerg og Polen.

- Vi styrker vores indsats på det amerikanske marked, hvor vi har en stor efterspørgsel. Men vi har også været nødt til at forny en stor del af vores produkter, og det har været en udfordring, som har været større end forventet og har kostet på bundlinjen. Vi ser det som en fremadrettet investering, uddyber Axel M. Jepsen, der forventer, at aktiviteten i Esbjerg bliver på et lignende niveau i 2016/2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135